ATU | Fokus: USA’s DEMOKRATI PÅ VIPPEN

Frihedsgudinden
24/10 time 10:00 - 12:00
Viby Gymnasium, Søndervangs Alle 45, 8260 Viby J
Foredrag om det kommende amerikanske præsidentvalg.

v/Annegrethe Rasmussen, chefredaktør for og medstifter af POV International, USA-korrespondent, forfatter, samfundsdebattør.

Den 5. november skal amerikanerne vælge ny præsident og kongres i Washington – og ude i delstaterne.

Verdens ledende supermagt står på mange måder ved en korsvej.

Vil Kamala Harris og Tim Walz få lov til at fortsætte Bidens linje, hvor USA leder den vestlige alliance, NATO, hvor Danmark har parkeret sin sikkerhed?

Eller vil landet vende sig indad med Donald Trump og J.D. Vance – og med andre ord sige ”America First”?

Det får stor konsekvenser for Europa, hvad vælgerne ender med at mene. Og hvad med demokratiet – vil begge parter overhovedet acceptere valget, hvis det bliver et meget tæt opløb?

Plus alt det andet; sundheden, miljøet, økonomien, indvandringen, uddannelsespolitikken og et misbrug af især Fentanyl og opioider, der er ude af kontrol.

Annegrethe Rasmussen, dansk udenrigskorrespondent i Washington siden 2008 tager en tur i manegen og svarer på spørgsmål undervejs.

Made by Hjemmesider.dK